Etiketter

mandag den 18. december 2017

Vlogmas fællesskab

Vlogmas 

Jeg storhygger mig med at se vlogmas, små videodagbøger om livet her i december måned. 
Nogle af mine favoritter er :
Også zapper jeg lidt rundt i nogle andre, men dem følger jeg ikke. Primært engelske eller amerikanske, men også en nordmand i England og en amerikaner i Tyskland, man kan komme langt omkring. 
Det der fascinere mig, er de fællestræk der er og alligevel er der kæmpe forskel på hvor mange visningen, hver enkelt har. Ikke altid gennemskubart hvad der gør det. De har nogenlunde samme opbygning,  ellers er det bare mig, der ikke leder nok efter utraditionelle. Der er tænding af lys, åbning af adventskalender the, chokolade eller garn relateret (nogle af dem med så lækre garner, at mundvandet løber). Så skal der brygges the eller kaffe, gerne på en af de smarte maskiner. Er der børn, laver de en juleting til dekoration, der bages kagemænd og koner, der er en daglig aktivitet eller en oplevelse ud af huset, og strik eller hækling selvfølgelig. En hel del opdatering omkring man har været i bad eller nu er klar til at gå i seng. Her man kan undre hvad der fascinere så meget,  at mennesker over en ret stor del af verden følger med her. Og her er det jeg tænker,  det må være det fællesskab der opstår ved at kigge og vide andre kigger og har samme interesse som dig, det genkendelige i mange af juleritualerne, der er så hyggelige at se andre også nyder. At strikke sammen på en måde. Være i gang med et sammenlignelig håndarbejde.  Tanken det kunne være mig, jeg gør jo præcis det samme. 
Jeg har min julethe, mit strikketøj, julehygge, juleritualerne, masser af levende lys og juleaktiviteter. Måske derfor jeg elsker at følge vlogmas mens jeg sidder og strikker. Med i det store fællesskab. Hvor er velkommen helt som mig. 
God jul 🎄 



søndag den 26. november 2017

Forelsket

Kan man forelske sig i garn

Jeg har været på kursus. Et kursus i garn farvning. Og jeg blev forelsket ved første forsøg. I disse:

Jeg bliver glad indeni, når jeg ser på dem, jeg har lyst til hele tiden at røre ved dem, jeg tænker på dem, når jeg ikke er hjemme, får lyst til at smile ved tanken om dem. Så jo jeg er forelsket i dette garn, jeg selv har farvet. 
En spændende proces kun ved hjælp af ting man har i sit køkken. Det bliver ikke sidste gang jeg håndfarver garn. 


Et par billeder af processen, husk handsker eller du kan aflæse flere dage efter hvilke farver du har valgt. En god gang damp i den store gryde og afkøling i fadet. Det var timer i den gode verden med folk med samme interesse, også disse farver, at få lov at føle succes og skabe noget der vækker den indre glæde. 
Vidunderligt.

Hilsen mig 

fredag den 10. november 2017

Overvejelser

Overvejelser 


Ikke stabil med indlæg endnu,  sådan vil det nok være lidt endnu, indtil jeg finder ud af hvordan og hvilke form min blog skal have. Lidt ligesom at befinde sig i et helt tomt rum, med uanede muligheder for indretning. 
Her skal lige kigges lidt rundt, før ved hvor skabet (med garn selvfølgelig) skal stå og hvilke farver jeg skal have på væggene.

Hvilke fortællinger og sprogtone. Hvad skal fylde og hvem fortæller jeg til. Hvor meget teknisk kan jeg tilegne mig, som kan bruges her. Hvor ofte. Der er mange overvejelser. Men først og fremmest er der en god følelse.
Min helt egen blog. Måske kun med mig som læser,  måske heldig at kunne bygge et sted op som andre også har interesse i og hvor den fælles interesse kan deles, ideer udveksles og erfaringsdeling gøre en klogere . En maske af gangen. 
Hilsen mig


søndag den 5. november 2017

 Kreative dage i Fredericia

Jeg har været afsted fra fredag til lørdag på kreative dage i Fredericia.
Med overnatning på www.postgaarden.dk, her sovet på værelse med 6 malerier af kronhjorte (i over sofa maleri størrelse, vel at bemærke:)
Det er 6 år jeg er afsted sammen med min veninde. Ialt har jeg været afsted 8 gange.

En kæmpe oplevelse hver gang, det er blevet større, der er sket mange forandringer og forbedringer. Jeg elsker det fællesskab der opstår med de andre og indforståetheden når man i dyb saglighed står og mærker på et garnnøgle, og kommer til at kigge på hende overfor, der står ligeså dybt koncentreret. Det smil man sender hinanden fuld af forståelse. Alle er her med en fælles interesse i det kreative. 

Her bliver det også dejligt synligt hvor forskellige vi er. Har nogen et forudfattet billede af hvordan  feks. en strikker ser ud, så vil de her blive præsenteret for mangfoldigheden af en typisk strikker: jeg så både den brede og den tynde, en i fodformede og flere i 10 cm høje hæle, den farveløse, den i en eksplosion af farver, med små børn ( her flere hvor baby måtte vige pladsen i barnevognen til alle indkøbene) eller afsted med sine voksne børn, kedelige og stangsmarte, unge og gamle, nogle med mænd på slæb andre var det vidst omvendt. Alle køn repræsenteret. Det er super skønt at være i sådan en flok.
Det bedste er alle de lækre garner. I år mange af de nye med som bliver præsenteret i mange af de undelandske podcast jeg følger. Og det er så blødt og i så mange skønne farver og så dyrt!!! Håndfarvet garn koster. 


En af de gode oplevelser var foredraget med Koushi og Martin (syntes stadig der godt måtte komme endnu en omgang "den store strikke dyst") de har lavet en ny bog
 "Lidt farve på drengen". Men fortalte også lidt om hver deres strikke historie. Rigtig glad ved jeg tog mod til mig og lige snakkede lidt med dem.

Fra andre blogge ser jeg præsentation af ens "haul" ens indkøb. Så det kommer her :
Hvordan det er lykkedes at komme hjem, kun med dette er en gåde 🤔men føles alligevel som en hel skat. Frk. Fine garnet bliver til "an evening in Paris" ( fra Drops)  hvor finder man mon lignede muligheder for en aften i Paris til under 50 kr!
Stoffet skal bruges til at sy en projekt taske. Nodenøgle til kager til koret og Malabrigo til drømme om alverdens skønne projekter der kan strikkes.
Håber andre har haft ligeså skønne oplevelser på messen og stor glæder mig til næste år, hvor den kan fejre 10 års jubilæum.


tirsdag den 24. oktober 2017

Nedtælling i gang til kreative dage 2017

Glæder mig til kreative dage i Fredericia. Nedtællingen har været igang længe. Mit næste mål er at kunne sætte en af de nedtællings ure på min  blog, som jeg har set flere steder. Tager afsted med en god veninde fredag morgen, også er der hygge, garn, oplevelser i to dage. Før vi igen køre hjemad.

søndag den 22. oktober 2017

Jeg bliver aldrig monogam

Jeg tror aldrig jeg når frem til kun at være  i gang med et strikketøj!  Grunden til denne blog er da også, at have et sted hvor der er plads til ikke at være normal, men bare være mig,  med alle de myldretanker og ideer der popper op. Også derfor jeg lige skal tage nogle tilløb til indlæg, kan simpelthen Ikke bestemme mig for hvor jeg skal begynde, hvad den skal have af indslag. Udover selvfølgelig at dreje sig om den kreative side af mit liv🙂. Et sted hvor det er helt fint at fortælle at lige nu er jeg igang med følgende:
Dåbsklude til vores kirke.
Phoncho/sjal jeg købte materialer til på Fanø.
En hæklet kurv til et projekt på biblioteket.
En trøje til min skønne datter.
Et par hæklede klude, for lige at prøve nogle mønster af, plus plan om at nå 100, så kan poste billede på instsgram med #100i2017.
Et sjal af rester til en bar.
Hæklede nissehuer, skulle gerne lave 24.
En strikket kjole, jeg skal have på til super midterbarnets konfirmation.
Skumfiduser der skal bruges som Nøgle vedhæng.
After the Rain, sjal.
Et hæklet tæppe
Osv. Osv 😊

mandag den 18. september 2017

Strikkefestival, lige under regnbuen.

Ah en hel dag i strikke og garn himlen lige under regnbuen.

Helt rigtig. Det var en dag tilbragt på Fanø til strikke festival.
I forhold til sidste gang jeg var til festival var salgsboder og aktiviteter samlet i et stort telt lige ved havnen. Gik på indkøb med øjnene og hænderne alt det lækre garn. Sanserne er i brug for at få den fulde oplevelse af alle de skønne garner. Der mærkes, duftes, lader øjnene beruse sig i farverne. Alle de håndfarvede garner der myldre frem. Er jo rene symfonier af fortællinger i farver. Jeg kunne købe dem alle. I stedet går jeg ud og beser kuldsejlingerne 


Skønt at se hvordan god strik kan genbruges. Her er alt fra brystproteser (som jeg desværre ikke fik billede af, min foto hyppighed lader en del tilbage at ønske) til blomster og mønsterstrik i alle udgaver.
Fanø skaber en fantastisk ramme om festivalen og alene turen fra Nordby til Sønderho inspirere til de førte 10 projekter. Forstår til fulde Christel Seyfarths glæde over hendes ø og hvor hendes inspiration kommer fra. Øen viser sig også fra sin smukkeste side. Solen skinner, septembervejret viser sit bedste mens regnen vælter ned over Esbjerg, og beredskabet er på overarbejde med at tømme oversvømmede kældre. 
Fyldt op af garn glæde kan jeg forlade øen og allerede nu glæde mig til at komme retur næste år. 

lørdag den 9. september 2017

Dette bliver den officielle start.

Jeg har researchet lidt på hvilke kriterier man skal opfylde, hvis man har lyst til at skrive en blog hvor strik figurere rimelig ofte.

1. Man skal strikke Tjek
2. Jeg har kat, ser dem afbillede i utallige situationer hvor strikketøjet er med. Min kat er overhovedet ikke interesseret i mit strik og ligger kun sjældent i min nærhed, hun foretrækker at opholde sig på tørrestativet. Men satser på at det alligevel kan tælle.Tjek
3. Jeg elsker at læse andre blogs omkring strik og garn. Tjek
4. Har familie og venner der bliver tomme i blikket og kun af høflighed lytter til mine garnforelskelser. Så har brug for et forrum af ligesindede. Tjek
5. Er typen med flere projekter igang på en gang, så der vil være meget forskelligt at fortælle om/ vise frem. Tjek
6. Jeg kan også hækle.Tjek
7. Jeg elsker the. Ser ud til at være lige så ofte fotograferet som kattene.Tjek
8. Jeg tager billeder af mine projekter. Tjek (Det er godt nok kun  på begynderstadiet, men der går sikkert længe inden nogle finder ind til min blog, så kan jo håbe på jeg er blevet bedre inden da.)
9. Jeg læser mange bøger, så en anmeldelse kan også forkomme. Tjek
10. Jeg er desværre  altid sidst med det nye, men kan se mange på min alder og ældre skaber nogle fuldstændig vidunderlige blogge, så håber det kan lade sig gøre at lære en hel masse ved at være herinde og forsøge mig frem. Har brug for et sted at eksperimentere med den digitale verden.

.